Vedvarende energiopvarmning

Fra gammelt stuehus opvarmet med oliefyr til gammelt bondehus med vedvarende energiopvarmning, jordvarme og solceller

Ejere: Birgit Smedegård Olesen og Niels Juul Jensen 

Tilgængelighed
Det er muligt at se huset udefra og komme ind at se huset indefra ved at kontakte ejerne, tlf. 27116625 eller 26862000 eller mail: birgit@smedegaardolesen.dk  og njj@nielsjuuljensen.dk

Om huset og energiforbrug
Der er tale om stuehuset til en lille gammel bondegård.  Stuehuset er bygget i 1827 af et murværk, som er en blanding af kridtsten fra Stevns Klint, ubrændte lersten og tegl-mursten. Det er på 230 kvadratmeter fordelt på to etager.

Huset blev købt i 1992, og var på det tidspunkt dels dårligt isoleret og dels opvarmet med udelukkende fossilt brændsel (oliefyr). Vinduer og døre var utætte, der var ingen isolering i ydermuren, og trægulvene var lagt understøttet af få sten direkte på jorden/punktfundament.

Huset er i årenes løb blevet gennemisoleret, så der ikke er meget varmespild (nye yderdøre, nye energivinduer, isolering af ydermure med rockwool på 1. sal og  hulmursisolering . I få af rummene har vi lagt nye gulve og isoleret neden under dem, men de fleste gulve er de oprindelige, som udelukkende har punktfundament uden isolering.

Denne gennemgribende isolering skal gøres, før man tager fat på ændringen af varmekilden.

Tidligere var der oliefyr og i stuen blev installeret en brændeovn, som der blev indkøbt brænde til. Det var dyrt at varme huset op på den måde og overhovedet ikke klimavenligt.

I sommeren 2011 gik ejerne over til vedvarende energi i form af jordvarme, solceller og en  jordvarmepumpe.

Så i huset kan man se, hvordan man kan ændre varmeforbruget fra fossil energi til vedvarende energi, dels ved at lave energibesparende foranstaltninger og dels ved efterfølgende at producere vedvarende energi selv til varmeforsyning, der dækker ca. halvdelen af forbruget. Der er på gården et ret stort strømforbrug, da ejerne driver et lille landbrug med ca. 10 ammekøer.

Jordvarmen:
Da der er en stor have, kunne der nedlægges 2x 300 m slanger med en væskeblanding af sprit og vand, hvor vandet varmes op til ca. 4-5 grader.

Det betyder, at der ikke skal tilføres så meget energi for at varme det vand op, som skal bruges i radiatorerne. Efter opvarmningen i slangerne løber vandet via en brønd (foto)ind i varmepumpen, som står i bryggerset.

Varmepumpen:
I varmepumpen (foto) pumpes vandet ind i kompressoren, hvor det omdannes til damp og varmes op til ca. 70 grader og pumpes ud i radiatorsystemet.

Det eksisterende centralvarmesystem med radiatorer i hele huset bruges nu i det nye system. I skunkes på 1. sal ligger en buffertank på 100 liter til at udjævne spidsbelastning .

Solcellerne:
Vi har på det sydvendte tag et antal solceller (foto), som giver en produktion på 6000 W, som svarer til 4.500 KWh, hvilket var det højest tilladte i den solcelle-støtteordning, der var gældende på opstillingstidspunktet (nettomålerordning), og som huset stadig er omfattet af.

Produktionen af solenergi kan aflæses i måleren, som er placeret i udhuset (se foto) og er meget stabil fra år til år på ca. 4.500 KWh. 

Nettomålerordningen betyder, at man kan bruge nettet/SEAS/NVE som en slags lager, hvor den i perioder overskydende strøm kan ligge, indtil den skal bruges.

Den producerede strøm føres ind på nettet og bruges sammen med anden strøm til at drive varmepumpen. Der sker løbende en beregning af, hvordan forholdet er mellem den hjemmeproducerede strøm og den netbaserede strøm fra SEAS/NVE. Dette kan til enhver tid aflæses på el-måleren.

Solcelleanlægget i kombination med jordvarmen dækker ca. halvdelen af den strøm, der bruges i stuehuset til varme.

Opvarmning nu:
Efter ændringen har varmesituationen ændret sig meget betydeligt til det bedre.

Den nye opvarmningsmåde giver et helt konstant indeklima med en behagelig indetemperatur. Der er ingen problemer med at dække behovet for varme.

Brændeovnen er stort set ikke i brug, da temperaturen er helt tilstrækkelig ved den primære opvarmningsmåde, og fordi det tager lang tid at ændre tilførslen af varme fra det centrale varmesystem.

Økonomi:
Før etableringen af jordvarme og varmepumpe havde ejerne en udgift til opvarmning på ca. 40.000 kr. årligt til dels olie, dels brændsel til brændeovnen.

I dag udgør prisen for opvarmning forskellen mellem den varmeenergi, ordningen selv producerer og det samlede varmeforbrug.

Den selvproducerede varme udgør ca. halvdelen af forbruget, så firkantet sagt har man sparet halvdelen af varmeregningen.

Dette skal naturligvis sammenholdes med de ret store udgifter, der har været til etablering af solceller og jordvarme med varmepumpe. Disse udgifter var i 2011 i alt ca. 250.000 kr..

Med en besparelse på 20.000 kr. om året betyder det en tilbagebetalingstid på ca. 10 år.